Video: Vi var som en stor familie med SOLVITA

I et rækkehus i Nordsjælland møder jeg Ali, hans hustru og tre yngste børn. De har inviteret mig indenfor til en snak om deres historie og oplevelse med SOLVITA. Huset er varmt og emmer af hjerterum. Deres dør står altid åben for SOLVITA, siger de, for de har kun gode oplevelser med os. Flere konsulenter har fulgt familien mange år. Min kollega, der er med som oversætter, har derfor fået et nært bånd til familien. Du kan se videoen med Ali og hans familie i slutningen af artiklen.

Krig førte dem til Danmark

Da en krig brød ud i deres hjemland, blev Ali og hans familie tvunget til at flygte. Alis bror var allerede i Danmark, og han havde fortalt mange gode ting om landet og dets varme og hjælpsomme befolkning. Derfor besluttede familien, at det var landet, der skulle skabe en ny ramme for ro og tryghed. I 2013 kom Ali derfor til Danmark, og to år efter fulgte resten af familien trop.

I dag har de været samlet i Danmark i ti år, men størstedelen af deres familie er stadig i deres hjemland. Et land, hvor de rejste fra et dejligt hus med en masse dyr til en usikker fremtid i et fremmed land. Heldigvis har de fundet sig godt til rette, og med støtte fra SOLVITA blev overgangen lettere, end de havde frygtet.

Støtten fra SOLVITA

SOLVITA har støtte familien siden børnenes ankomst, hvor de i starten var splittet på forskellige asylcentre. I de første år havde de tre yngste børn hver deres kontaktperson. En person der blev en fast støtte i hverdagen, som var med dem fra morgen til aften. Det var en hård periode for familien. Derfor er de glade for, at der var nogle faste medarbejdere, som var med til at støtte familien og skabe den trygge base, som de havde håbet på at finde. I dag ser de tilbage på den tid med taknemmelighed og glæde. En tid hvor huset var fuldt af liv og mennesker, præcis som familien elsker det.

Nu er børnene blevet store, og kun Ali får fortsat støtte af SOLVITA. Én af de tidligere kontaktpersoner er nemlig stadig tilbage i familien, bare i en ny rolle. Hvor han tidligere tog med børnene på fisketure, så hjælper han i dag Ali med at oversætte og navigere i det danske system.

I videoen kan du høre familien fortælle om, hvordan det var at komme til Danmark, og hvordan det er, at få støtte af SOLVITA.