Hvert femte barn i 8. klasse har oplevet vold i hjemmet det sidste år
I går deltog vi i KLSOCIAL Børn&Unge25, hvor vi havde en meningsfuld dag med fagpersoner, der ligesom os ønsker at skabe bedre vilkår for udsatte børn og unge. Med overskriften “Vold mod børn og veje til bedre vilkår” lyttede vi til vigtige oplæg, der gjorde os klogere på problemstillinger og udfordringer i Danmark.
🔸 En undersøgelse fra Børns Vilkår viser, at 22% af eleverne i 8. klasse har oplevet vold i hjemmet indenfor det sidste år. Det er chokerende tal, der tyder på et stort mørketal. Det er smertefuldt at tænke på, hvor mange børn der vokser op i utrygge hjem. Det er netop derfor, vi i SOLVITA brænder for at gøre en forskel.
📈 Samtidig viser tal fra Social- og Boligstyrelsen i Danmark, at antallet af underretninger er steget med 51% siden 2018. Det vidner om, at vi som samfund bliver mere opmærksomme – men også at behovet for handling er større end nogensinde.
Vi skal turde tage ansvar for de børn, vi møder. Hvad enten vi er lærere, pædagoger, naboer eller bare et menneske, der ser et barn i nød.
Tak til alle, vi mødte på konferencen. Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet for en bedre fremtid for vores børn.