I denne anden del af vores samtale om indsatsen Minding the Baby dykker vi ned i nogle af de dilemmaer, der kan opstå i det forældrekompenserende arbejde. Hvordan balancerer man støtte og ansvar? Hvornår er en anbringelse uden for hjemmet nødvendig? Og hvordan kan døgndækkede indsatser skabe en reel forskel for udsatte familier?
Minding the Baby er en indsats, der arbejder med sårbare forældre for at styrke deres relation til deres barn og give dem de bedste forudsætninger for at være trygge omsorgspersoner. Men arbejdet med forældrestøtte er komplekst og rejser mange spørgsmål om, hvad der er den rette indsats for den enkelte familie.
I samtalen deler Helle, pædagogisk koordinator, og Katrine, pædagogisk chef, deres erfaringer og refleksioner med Freja, der er kommunikationsmedarbejder i SOLVITA. De diskuterer, hvordan synet på anbringelser uden for hjemmet har udviklet sig over tid, og hvorfor døgndækkede indsatser kan være et vigtigt alternativ for at sikre den bedste støtte til både forældre og børn.
Lyt med og bliv klogere på, hvordan fagfolk navigerer i disse dilemmaer og arbejder for at skabe trygge rammer for børn og deres familier.