Hos SOLVITA er vi stolte af vores mangfoldige team, hvor hver medarbejder bringer unikke erfaringer, kulturer og historier med sig. I denne serie giver vi ordet til nogle af dem. Først møder vi Sohayla, en stærk kvinde med rødder i Afghanistan og en livshistorie, der vidner om både mod, viljestyrke og dedikation.
En fri og moderne opvækst i Kabul
Sohaylas historie begynder i Afghanistans hovedstad, Kabul. Hun voksede op i en veluddannet familie med sine forældre og tre søskende. Selvom landet var præget af krig, husker hun sin barndom som både tryg og moderne.
Hun gik i skole, på gymnasium og læste økonomi på Kabul Universitet, som dengang var et progressivt sted, hvor mænd og kvinder studerede sammen, og kvinders rettigheder blev respekteret:
“Dengang gik alle i moderne tøj og pigerne i meget korte nederdele. Det var et meget moderne universitet, hvor man ønskede alt godt for kvinder. Det var ligesom her i Danmark.”
Kampen for kvinders rettigheder
Allerede som ung engagerede Sohayla sig i arbejdet for kvinders rettigheder. Hun fik fast arbejde i en kvindeorganisation, hvor hun underviste kvinder i læsning, lovgivning og kæmpede for deres selvstændighed. For selvom hun selv havde gået på det moderne universitet, så var mange i landet analfabetere.
Hun rejste derfor rundt i Afghanistan, deltog i internationale konferencer, og blev en stor del af den over 100 år gamle afghanske kvindebevægelse. Men arbejdet var farligt:
“Det var meget hårdt, men vi havde lovet, at vi ville arbejde for kvinderne.”
Mange prøvede at spolere deres arbejde, og Sohayla blev flere gange beskudt, men hendes drømme om forandring var stærkere end frygten.
Flugten og et nyt liv
Da Taliban overtog magten, blev Sohaylas arbejde livsfarligt. Deres ideologier og kvindesyn stod i modsætning til kvindeorganisationens kamp, så for at beskytte sig selv og sine kollegaer brændte hun alle dokumenter, gik under jorden og flygtede senere i 1997 med sine to yngste børn. Hun ankom til Danmark uden papirer eller ejendele, kun med et håb om sikkerhed. Hun husker tydeligt sin første dag i Danmark:
“Jeg blev kørt til et asylcenter, hvor jeg fik en ren seng og en dyne, og så faldt jeg bare i søvn. Jeg var i chok, men jeg var tryg og glad, fordi der ikke var nogen efter mig, og mine børn var i live. Når man flygter, så mister man alt. Man mister sin identitet, sin uddannelse og kommer med ingenting. Man skal skabe et helt nyt liv.”
Et år efter kom hendes mand og to ældste børn også til Danmark, og de kunne begynde på deres nye liv sammen.
Et nyt kapitel med mening
Kort tid efter Sohayla kom til Danmark, begyndte hun at lære dansk og uddannede sig til klinikassistent. Hun arbejdede hos Dansk Flygtningehjælp, og blev senere en vigtig stemme i Den Afghanske Kvindeorganisation i Danmark. I organisationen rejste hun rundt og holdt oplæg og deltog i interviews:
“Det er vigtigt at blive ved med at tale om, hvordan kvinderne i Afghanistan har det. Der er ikke noget liv for kvinderne i Afghanistan nu, det er meget ærgerligt.”
Hos SOLVITA arbejder Sohayla med familier og flygtninge. Hun bruger både sin faglighed og personlige erfaring til at støtte dem, der står i sårbare livssituationer:
“Når man selv har været flygtning, så forstår man mange af de udfordringer, andre kan have med kulturforskelle, sproget og integration. Selvom jeg har levet et anderledes liv, end de afghanske kvinder, der kommer fra en lukket kultur med tørklæde, ingen skolegang og intet arbejde, så kender jeg til kulturen og de problemer, der kan være, når man kommer hertil. Jeg forstår, hvorfor det kan være meget svært for nogle at forstå, hvordan de kan integrere sig, når de kommer fra et sted med mange regler og en lukket kultur.
Danmark som hjem med Afghanistan i hjertet
I dag er Danmark Sohaylas hjem, men Afghanistan vil altid have en særlig plads i hendes hjerte. Især de kvinder og piger, der i dag lever uden frihed og rettigheder:
“Mit hjerte vil altid være i Afghanistan. Men nu trækker jeg vejret her, jeg spiser her, og mine børn har fået uddannelser her. Hvis de var i Afghanistan, var de måske ikke levende nu. Jeg sover meget fredeligt ved at mine børn ikke er i krig. Det betyder rigtig meget, og det er jeg meget glad for. Man skal kæmpe for livet, for fremtiden og for et godt liv.”