Sejlskibet – Mere end en uddannelse

Hos SOLVITA tror vi på, at stærk faglighed og et stærkt fællesskab går hånd i hånd. Derfor deltager alle ansatte i vores 3-årige efteruddannelse Sejlskibet, hvor de bliver introduceret til den narrative praksis og traumepsykologi. En tilgang, der styrker både den professionelle dømmekraft og det menneskelige møde.

Narrativ efteruddannelse

”Sejlskibet er en rigtig god og faglig udvikling både for mig selv og arbejdet,” siger en af vores medarbejdere.
Vi mærker det tydeligt: Uddannelsen løfter kvaliteten i vores arbejde med familier og borgere, særligt når kompleksiteten er høj og sårbarheden stor.

Samtidig er Sejlskibet også et fælles samlingspunkt:
”Når vi er på uddannelse, så samles vi alle. Det er en rigtig god mulighed for, at vi kan se hinanden, snakke og dele erfaringer.”

Det skaber sammenhængskraft og styrker det kollegiale fællesskab. Noget vi værdsætter højt i en hverdag, hvor opgaverne kan være krævende, men hvor engagementet aldrig mangler:”Selvom det er udfordrende opgaver, så knokler vi for at løse den, indtil familien kan klare sig selv.”

Vi er stolte af det arbejde, vores medarbejdere udfører, og af den faglighed Sejlskibet medvirker til at opbygge og forankre.

Er du nysgerrig på den narrative tilgang i socialt arbejde?
Kontakt os og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe jer.