Hjælp til forældre med anbragt barn: Barnets Lov § 76 efter Barnets Lov §75
Hos SOLVITA tilbyder vi hjælp og støtte til forældre med anbragte børn efter Barnets Lov. Vores indsats hjælper forældrene med at forstå, hvorfor barnet er blevet anbragt, og giver dem redskaber til at håndtere de udfordringer, der har ført til anbringelsen.
Vi arbejder for at skabe og bevare et godt og konstruktivt samarbejde mellem forældre og anbringelsesstedet. SOLVITA kan deltage i møder sammen med forældrene og hjælpe med at forberede spørgsmål og bidrag til opfølgningsmøderne. Derudover vil der i samarbejdet med familien være fokus på at håndtere de følelser, der kan vise sig i forbindelse med både anbringelse og en eventuel hjemgivelse af barnet.
Styrkelse af forældreskabet
Vi hjælper forældrene med at få øje på, hvilke muligheder de har for at gøre forældreskab på måder, der tilgodeser barnets perspektiv og behov. Samt hvordan de kan bruge disse erfaringer til at øge muligheden for at varetage omsorgen for barnet ved en eventuel hjemgivelse.
Da et barns forældre er af afgørende betydning for barnets tilknytningsstil, evne til affektregulering og resiliens, findes der i vores fokus på barnet også et fokus på barnets forældre. For at forældre kan få deres barn på sinde i de handlinger, de gør, må forældrene selv ses og høres af os. Vi arbejder ud fra et ikke-moraliserende, nysgerrigt og realistisk perspektiv, hvor vi blandt andet ser på, hvor forældrene har handlemuligheder, og hvor de ikke har.
Samarbejdet med forældrene har fokus på, at deres erfaringer og værdier kan komme i spil, hvor de også kan lade sig inspirere og berige af den viden, som findes inden for børne- og familiepsykologien. Vi arbejder blandt andet med:
- Samtaler
- Eksternaliserende og genforfattende samtaler
- Bevidning
Vi har også gode erfaringer med at arbejde arbejde med familien som helhed, hvor vi støtter familien i at finde veje tilbage til et samarbejde i forhold til de problemstillinger, de står overfor. Vi udfolder måder, hvor familien kan se og høre hinanden. Dermed får alle familiens medlemmer mulighed for at møde op som dem selv i det fællesskab, familien er.
Pædagogisk tilgang
Vi arbejder ud fra et narrativt perspektiv med inspiration fra andre tilgange til socialt arbejde i samarbejde med børn og deres familier. Vores pædagogiske indsatser dannes på et traumebevidst grundlag, hvor vi fokuserer på, at udfoldelse af familiens oplevelser og livssituation ikke giver ophav til re-traumatisering. Vores pædagogiske konsulenter arbejder ud fra en traumepædagogik, hvor de i samarbejde med familien kan identificere eventuelle traumatiske oplevelser. Videre kan de arbejde med at opbygge resiliensen i forhold til eventuelle nutidige traumereaktioner.
Flersprogede konsulenter
Hos SOLVITA har vi flersprogede konsulenter, der kan støtte forældrene på deres modersmål. Det er vores erfaring, at det skaber øget tryghed og forbedrer forældrenes muligheder for at indgå i et samarbejde. Et samarbejde, hvor der skabes forståelse, accept og forandringer til gavn for både forældre og børn.
Kvalitetssikring
Vi har stor fokus på vores konsulenters faglige efteruddannelse og fokuserer på, at de både mentalt og emotionelt kan møde familien med ligeværdighed, venlighed og samtidig med deres høje faglighed.
Indsatserne kvalitetssikres gennem:
- En treårig intern efteruddannelse af vores konsulenter
- Løbende faglig sparring og supervision
- Tæt samarbejde med familiens sagsbehandlere.
Pris og opsigelsesvarsel
Prisgruppe: 3.
Opsigelsesvarsel: Løbende måned + 1 måned.